BRANDRÅDGIVNING
Hos KPMS har vi valgt at blive certificeret indenfor brand, da dette ligger i direkte forbindelse med vores øvrige arbejdsområder. Morten Svane er derfor fra januar 2022 certificeret som brandrådgiver i brandklasse BK2 og vi er derved i stand til at hjælpe bygherrer, entreprenører og arkitekter med den tekniske byggesagsbehandling for projekter der tager udgangspunkt i de præ-accepterede løsninger til brandsikring af byggeri, efter bygningsreglementets vejledninger til kapitel 5 om brandsikring af byggeri.
Byggerier, der opføres efter disse vejledninger, vil som udgangspunkt blive placeret i brandklasse BK2.
KPMS er certificeret til at projektere eller kontrollere at brandsikkerheden dokumenteres efter bygningsreglementets vejledning til kapitel 30, der omhandler dokumentation af brandsikkerhed.

Nye regler for byggesagsbehandling fra 1. januar 2020
Da bygningsreglementet BR18 trådte i kraft den 1. januar 2020 med førte dette store ændringer i den tekniske byggesagsbehandling for områderne brand og konstruktioner, da den tekniske byggesagsbehandling blev flyttet fra de kommunale myndigheder og over til certificerede rådgivere.
Dette medfører blandt andet at man for selv simple byggerier skal tage stilling til nedenstående i forbindelse med projektering og ansøgning om byggetilladelse:
Klassificering af byggeri
Alt byggeri skal for brand klassificeres i:
- Anvendelseskategori
- Risikoklasse
- Brandklasse
Hos KPMS kan vi hjælpe med den tekniske byggesagsbehandling for brand for byggerier placeret op til:
1 Anvendelseskategori 1-6
- Risikoklasse 1-3
- brandklasse BK1 til BK2
Og vi kan selvfølgelig altid være behjælpelig med at vurdere hvilken anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse dit byggeri hører ind under.
Hvilken betydning har de nye BR2018 regler for brand for dit projekt?
Bygherrer skal udpege/ vælge en certificeret brandrådgiver, svarende til den klasse dit byggeri skal henføres til.
Det er den certificerede rådgivers ansvar, at byggeriet lever op til kravene i bygningsreglementet.
KPMS kan allerede tidligt i projektet hjælpe dig med at tage stilling til hvilken brandklasse dit projektet skal henføres til.
Hvad betyder det for dig som bygherre?
Bygherrer skal udpege/ vælge en certificeret brandrådgiver, svarende til den klasse dit byggeri skal henføres til.
Som certificeret rådgiver tager KPMS ansvar, at byggeriet lever op til kravene i bygningsreglementet.
Kan man så slet ikke bygge uden en certificeret brandrådgiver?
Jo det kan man, men det kræver at dit byggeri kan indplaceres i brandklasse I, men det betyder ikke at der er ”frit slag” til at gøre som man har lyst til da det stadig skal dokumenteres at bygningsreglementets krav til brand er overholdt, hos KPMS hjælper vi dig gerne med at vurdere i hvilken brandklasse dit byggeri hører til i, kontakt Morten Svane for en uforpligtende snak om hvilken brandklasse dit byggeri hører til i.
Kræver mit byggeri en certificeret brandrådgiver?
Følgende skal være opfyldt for at dit byggeri kan indplaceres i brandklasse I og dermed ikke kræver en certificeret brandrådgiver:
Byggerier i brandklasse BK1
- Bygninger med højst en etage over terræn og højst en etage under terræn
- Fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse med højst to etager over terræn og højst en etage under terræn
- Brandbelastningen i bygnings-afsnittet må ikke overstige 1.600 MJ/m² gulvareal
- at byggeriet anvender præ-accepterede løsninger til brandsikring
- at der alene anvendes simple brandtekniske installationer og håndsluknings-udstyr
- at byggeriets samlede etageareal må ikke overstige 600 m² på ejendommen.
Byggerier, der ikke er omfattet af ovenstående, skal indplaceres i brandklasse BK1 til BK4, som kræver assistance fra en certificeret brandrådgiver.
KPMS’ rolle som certificeret brandrådgiver brandklasse BK2:
Som certificeret brandrådgiver leverer vi med udgangspunkt i projektet den nødvendige brandtekniske dokumentation for udstedelse af starterklæring og sluterklæring, samt udstikker alle funktionskrav til den projekterende der skal indarbejde dette i projektet.
Arbejder i forbindelse med starterklæring:
- Brandstrategi, med overordnet, indplacering af bygningsafsnit i anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse.
- En beskrivelse af den valgte metode for eftervisning af brandkravene.
- Dokumentation samt erklæring vedr. indsatstaktiske forhold.
- Kontrolplan for byggeriets 3 faser, design, projektering og udførelse.
- Kontrolskema samt kontrolrapport for design af byggeriet.
- Brandplaner, på baggrund af etageplaner fra projekterende.
- Situationsplan for brandforhold og indsats, på baggrund af situationsplan fra projekterende.
- Evt. forhåndsdialog med kommune og beredskab.
Arbejder i projekteringsfasen:
- Brandstrategi
- Funktionsbeskrivelse.
- Kontrolplan samt kontrolskemaer for projektering af brandsikringstiltag.
Funktionsbeskrivelsen samt kontrolskemaer sikrer, at projekterende medtager alle nødvendige funktionskrav i projekteringen og at dette dokumenteres.
Før sluterklæring:
- Kontrolplan samt kontrolskemaer for udførelsesfasen inkl. dokumentation for den udførte kontrol.
- En brandstrategirapport som bygges videre fra brandstrategien og indeholder de valgte brandsikringstiltag, der overholder funktionsbeskrivelsen.
- En plan for drift, kontrol og vedligehold (DKV-plan) der skal sikre at brandsikkerheden opretholdes på sigt.
- En samlet kontrolrapport for det udførte byggeris 3 faser, når alle kontrolskemaer (kontrolrapporter) er udfyldt og returneret af de relevante fagfolk i overensstemmelse med funktionskravet.
Sluterklæringen skal, i lighed med den øvrigt krævede dokumentation, foreligge før de kommunale myndigheder kan udstede udstede ibrugtagningstilladelse for byggeriet.
Myndighedsbehandling af byggeri i brandklasse BK2:
I lighed med den øvrige myndighedsbehandling foregår myndighedsbehandling for byggerier i brandklasse BK2 på internet portalen Byg og Miljø – www.bygogmiljo.dk KPMS kan som certificeret brandrådgiver, brandklasse BK2, stille det nødvendige materiale i de forskellige projektfaser til rådighed for den projekterende der uploader, eller selv stå for dette.
Hvem kan KPMS hjælpe med certificeret brandrådgivning brandklasse BK2:
Vi hjælper gerne alle med brandrådgivning brandklasse BK2, som bygherre kan vi hjælpe dig med indplacering af dit byggeri i den rigtige brandklasse på et tidlige stadie af projektet og derved være med til at sikre dig et bedre overblik over kravene til dit projekt og i sidste ende de forventede udgifter.
Er du arkitekt eller ingeniør og er du ikke certificeret til brandrådgivning eller mangler du kapacitet indgår vi gerne i et tæt og konstruktivt samarbejde omkring brandrådgivning brandklasse BK2.
Tag allerede i dag en uforpligtende snak med vores certificerede brandrådgiver Morten Svane på 40308741 eller send ham en mail omkring dit projekt, på ms@kpms.dk

KPMS kan assistere dig med certificeret brandrådgivning brandklasse 2
Til og ombygning, renovering og nybyggeri af:
- Industri
- Kontorer
- Retail
- Vaskehaller
- Boliger
- Padelhaller
- Legeland